Tanker omkring Naturlig energi.
Så er det snart jul igen, igen og atter igen. . . .
En snak i dag her på Christianshavn om vejr og vind fik mig til, at tænke på natuens mangfoldighed af ressourcer næsten uden grænser.
Julen står for døren og snart vil Christianshavn igen blive oplyst af julelys, bling, bling, glitter og måske sne m.m.
Apropos belysning, det koster mange penge og brugen af jule-opmuntrende belysning er gennem årene, blevet reduceret mange steder i lille Danmark. Det er vel både godt og lidt trist!
Men nok om julehalløj nu.
Min tanke omkring naturlig energi går pt. på en illusion, hvor ikke trafikerede områder, eksempelvis parker og gårdmiljøer kunne blive oplyst via naturlige energikilder, sådan at vindstyrken på det pågældende tidsrum bestemmer lysstyrken!
Måske en måde for menneskeheden at være mere bevidst omkring naturen, dens styrke og skrøbelighed.
På længere sigt kunne det måske også give økonomisk gavn og lyspunkter . . .
Basti
SMØRREBRØD af Basti
1 stk. (vegetarisk) - mætter godt!
Lynristede champignons med persille og gomasio
Du skal bruge:
1 stor tyk skive groft kernebrød. (Evt. hjemmelavet solsikkekernebrød med spelt og lidt rugmel)
10 stk. champignon - rengøres, og skæres i 3 tykke skiver på langs
2 store spsk. fint klippet frisk persille
1 tsk. ekstra jomfru kokosolie, (økologisk, fra mærket "Oil of Live). Købes i helsekostbutikker
½ tsk. gomasio, (tørre, ristede sesamfrø med salt) evt. mere, smag selv til. Købes i helsekostbutikker
3 sherry tomater - skæres i meget tynde skiver på tværs
2 tykke skiver smagfuld ost
1 tsk. mild olivenolie
Sådan gør du:
Lynsteg på en pande, for høj varme, champignonerne i kokosolien, til de er let gyldne.
Tag panden af blusset og vend persillen med champignonerne.
Rist brødet lidt på en brødrister, lige før det skal på panden. Gør plads og læg det ristede brød på den varme pande med champignonerne.
Mens brødet ligger på panden:
Kom osteskiverne på det lune, ristede brød.
Læg champignoner med persille oven på osten.
Toppes op med tomatskiverne.
Fordel olivenolien over tomaterne.
Drys til sidst gomasio på toppen af det det lækre, højtbelagte stykke smørrebrød.
Lad smørrebrødet hvile nogle få minutter på panden, inden det spises, da osten gerne må blive blød.