Christianshavnerdagen 2017

Lørdag den 9. september afholdt Christianshavns Lokaludvalg i samarbejde med Christianshavns Beboerhus bydelens årlige Christianshavnerdag. Kl. 11.05 efter at Lokaludvalgets formand Poul Cohrt havde åbnet dagen optrådte Christiansgavns Børnekor med tre sange: "Do re mi", en efterårssang og "Danser i måneskin".
Festlighederne fandt sted på henholdsvis Christianshavns Torv, hvor der var opstillet et stort telt - og heldigvis for det, det regnede en stor del af denne efterårslørdag - samt en del mindre boder og i Dronningensgade.

I Dronningensgade var der opstillet oldschool legetøj til børnene. Og børnene legede.

I teltet på Christianshavns Torv blev der i anledning af de kommende lokalvalg til november afholdt en række politiske debatter mellem indbudte lokalpolitikkere under ledelse af Lars Trier Mogensen.

Tekst og foto; Bo

Sejlklubben Lynetten fik Havnens Pris 2017

Begrundelsen for nomineringen er ikke blot stiftelsen af klubben, men også af medlemmernes historiske arbejde med i årene fra 1975 til indvielsen af havnen i 1978 at have bygget selve havnen med plads til mere end 700 både.Ingen anden lystbådehavn i Danmark er blevet etableret på en sådan måde, hvor medlemmerne selv har bygget havnen uden hjælp fra offentlig side og alligevel har betalt det offentlige nu mere end 40 millioner for at leje et lavtvandsområde som førhen lå ubrugeligt hen. Margretheholm havn er et historisk bygningsværk som ikke bare er nogle gamle mursten, men som i sin tid er blevet opført af mere end 1000 mennesker fra alle vores samfunds sociale lag.Sejlklubben i Margretheholm havn er i dag et åndehul på Refshaleøen og besøgssted for også Christianshavns mange nye beboere.Arrangementer som fx "Vild med vand"-dagen havde utroligt mange besøgene, hvilket vidner om, hvor vigtig denne havn er blevet for vores lokalområde.

Foto: Bo

Uforståelig besked fra kommunens Billedkunstudvalg

Læserbrev om skulptur på Børnehusbroen:

En gruppe borgere på Christianshavn har slået deres kræfter sammen for at få rejst en statue til minde om bydelens periode som industriby – domineret af store arbejdspladser som Orlogsværftet og B&W. Man har kontaktet en (aner)kendt kunstner – Jens Galschiøt – der har lavet et udkast til skulpturen af en tung og træt – men stærk B&W-arbejder, der skal stå på Børnehusbroen over Christianshavns Kanal og kigge hen, hvor B&Ws kantineskib ”Frikadellen” en gang lå. Se billedet.
Man rådspurgte kommunens Billedkunstudvalg og fik et ikke-svar. Derfor mødte repræsentanter for initiativgruppen, der også er medlemmer af Christianshavns Lokaludvalg, op i Billedkunstudvalgets møde den 12. juni for at få en mundtlig forklaring. Det var ikke nemt – men det fremgik, at Billedkunstudvalget ikke bryder sig om Galschiøt, synes at figurativ kunst er noget hø, placeringen er alt for fremtrædende og sigtet med kunstværket alt for enkelt.
Blev vi klogere? Tja, på hvad Billedkunstudvalget mener. Hænger det sammen? Næh! Sym- og antipatier forbliver et personligt problem – men bør ikke præge offentlige afgørelser. 
Det med det figurative? Nogle ting forklares bedst med figurativ kunst – i de nyere generationer repræsenteret herhjemme af Galschiøt – men så sandelig også af Lemmerz, Trampedach, Kluge m.fl. I det store udland kan prominente navne som Dali og Hockney nævnes. Listen er næsten uendelig. 
Den fremtrædende placering retfærdiggøres af, at det faktisk er en vigtig del af Christianshavns nyere historie og det netop er dette sted, der er mest egnet, henset til den historiske virkelighed. 
For så vidt angår det alt for enkle budskab, må det siges, at kendsgerningerne bagved også er ret enkle og letforståelige. En træt arbejder står og nyder sin frokostpause med at kigge ud over noget kønt. Lad os ikke over-intellektualisere det, så man skal have en magistergrad for at forstå meningen.
Så – kort og godt – vi synes Billedkunstudvalget vrøvler ud fra nogle forudsætninger, der måske en gang var nye og friske – men efterhånden trænger til at blive udfordret.
Kære Billedkunstudvalg – eller evt. Borgerrepræsentationen – gør det om – og lad os få den skulptur, der knytter an til vores nyeste historie.

Poul T. Cohrt, formand Christianshavns Lokaludvalg

Billedkunstudvalgets beslutning

"Billedkunstudvalget udtrykte stor sympati med projektidéen, men fandt den konkrete udformning for éntydig i sit udtryk og opfordrede derfor foreningen til at gentænke form og placering, f.eks. ved at søge inspiration hos Statens Kunstfond."

Brotårnet på Knippelsbro blev til kulturtårn

Efter 80 år som kaffestue for bropasserne, fik det ene af de to ikoniske brotårne på Knippelsbro en ny funktion. Foreningen Kulturtårnet har i seks år arbejdet på at få adgang til brotårnet.

Tirsdag den 20. juni åbnedes tårnet for offentligheden.

Tirsdag 20. Juni kl. 1618 klippede  Simon Strange den røde snor og erklærede Kulturtårnet åbent. Den ventende skare strømmede ind og op og indtog i munter stemning det gamle brotårn. 
Foto: owu

Christianshavns Asyl fyldte 180 år

Privatfoto

Pressemeddelelse:
Der var fest, sang og musik, da en af Københavns ældste børneinstitutioner fyldte rundt den 1. juni.
Når man fylder 180 år, skal det fejres. Det var børnene i Christianshavns Asyl helt med på, da de torsdag den 1. juni fejrede rund fødselsdag for den integrerede institution i Amagergade. Det gule christianshavnerhus blev bygget i 1837, og har lige siden sin opførsel fungeret som børneinstitution. Det gør den til en af Københavns ældste institutioner, hvor mange små børnefødder gennem tiden har løbet rundt og leget i husets lyse lokaler.
Der var derfor høj stemning på asylets lille legeplads, og til at fejre dagen havde børnene forberedt en klovne-optræden for forældrene og øvet sig på ’I østen stiger solen op’. Sangvalget var langt fra tilfældigt, da B.S. Ingemanns gamle morgensalme netop var skrevet til asylbørnene tilbage i 1837. 
Forældrene forærede institutionen et nyt dannebrogsflag til flagstangen, så der igen kan fejres mærkedage med manér. Det gamle flag gik til under en brand i institutionens køkken i 2015. 
Asyl, betyder tilflugtssted, og i Danmark blev de første asyler oprettet i 1828, som tilflugtssted for fattige børn. Asylerne påtog sig “at beskytte fattige børn mod gadens og undertiden hjemmets dårlige indflydelse”. I 1935 blev Det københavnske og Nørrebros Asylselskab grundlagt og består i dag af ni selvejende institutioner i Københavns Kommune, herunder Christianshavns Asyl. Selvom samfundet ser anderledes ud i dag, er huset stadig børnenes eget trygge tilflugtssted.
Fødselsdagen blev afsluttet med en lille strygerkoncert fra et par af forældrene, som tryllebandt de trætte børn, mens solen bevægede sig ned bag træerne på Christianshavns Vold.

Hjemløse aktionerede på Torvet

Tekst og foto: Bo

Under parolen "Giv os en grund" overnattede en gruppe hjemløse i en uges tid i slutningen af maj og begyndelsen af juni på Christianshavns Torv. Aktionenen var velorganiseret, og sjældent har der været så meget ro på Torvet bortset fra en enkelt episode, hvor de aktionerende blev overfaldet, og politi og ambulance blev tilkaldt. I den periode, hvor de hjemløse opholdt sig på Torvet, var der ligelede været meget lidt at gøre for Københavns Kommunes oprydningshold, Torvet var simpelt hen fri for affald.

De aktionerende hjemløse fortalte:
Vi er hjemløse og skæve eksistenser
Vi er mennsker, vi er udsatte, en del af samfundet og mange flere
Giv os bare en god tom grund, vi kan bo på, så vi kan have ro, tryghed og mulighed for basale behov og menneskerettigheder
Giv os en grund, så vi ikke skal sove her på gaden
Giv os bare en god grund  til, at regeringen ikke skal tage det alvorligt og gøre noget ved problemet, vi er ikke problemet, vi er et symptom på probleme.

 

Hver morgen dukkede Gadejuristen op og serverede varm morgenkaffe og friskbagt brød for de hjemløse. Gid, at landets statsminister Lars Løkke Rasmussen med et samlet Folketing vil leve op til de hjemløses parole: "Giv os bare en god grund  til, at regeringen ikke skal tage det alvorligt og gøre noget...". Gid, at Københavns overborgmester Frank Jensen med en samlet Borgerrepræsentation vil leve op til de hjemløses parole "Giv os en grund, så vi ikke skal sove her på gaden".

 

Ikoniske træer

Tekst og foto: Bo

Marlene, Sabine og Peter fra Miljøpunkt Indre By – Christianshavn tog onsdag den 17. maj christianshavnere med på en tur rundt i Christianshavns gader for at udpege ikoniske træer, som har en særlig betydning for kvarteret.

I forbindelse med Københavns Kommunes nye træpolitik indsamles der forslag til særligt værdifulde og ikoniske træer, træer som vi skal passe ekstra godt på. Grunden til indsamlingen af forslag til ikoniske træer er, at Københavns Kommune har mulighed for at beskytte ikoniske træer, på de kommunale arealer, så de ikke fældes uden politisk godkendelse i det fagudvalg, der har ansvaret for træet.

Eva Ekbrant fra Teknik- og Miljøforvaltningens træafdeling var med for at vurdere, om de udpegede forslag til ikonisering overholdt krterierne.

For at udpeges som ikonisk træ skal det opfylde mindst 4 af 7 kriterier: Træet skal være fuldt udvokset. - Der skal være et særligt lokalt tilhørsforhold til træet. - Træet skal have en særlig arkitektonisk/rumlig værdi. - Træet skal have en særlig biologisk værdi. - Træet har en særlig aktiv betydning for det lokale mikroklima. - Træet giver særlige sanselige oplevelser. - Træet har en særlig historisk betydning.

 

 

 

 

Om dette figentræ i Overgaden Neden Vandet 49 opnår ikonisk status - måske.