Christianshavnerdagen 2017

Lørdag den 9. september afholdt Christianshavns Lokaludvalg i samarbejde med Christianshavns Beboerhus bydelens årlige Christianshavnerdag. Kl. 11.05 efter at Lokaludvalgets formand Poul Cohrt havde åbnet dagen optrådte Christiansgavns Børnekor med tre sange: "Do re mi", en efterårssang og "Danser i måneskin".
Festlighederne fandt sted på henholdsvis Christianshavns Torv, hvor der var opstillet et stort telt - og heldigvis for det, det regnede en stor del af denne efterårslørdag - samt en del mindre boder og i Dronningensgade.

I Dronningensgade var der opstillet oldschool legetøj til børnene. Og børnene legede.

I teltet på Christianshavns Torv blev der i anledning af de kommende lokalvalg til november afholdt en række politiske debatter mellem indbudte lokalpolitikkere under ledelse af Lars Trier Mogensen.

Tekst og foto; Bo

Sejlklubben Lynetten fik Havnens Pris 2017

Begrundelsen for nomineringen er ikke blot stiftelsen af klubben, men også af medlemmernes historiske arbejde med i årene fra 1975 til indvielsen af havnen i 1978 at have bygget selve havnen med plads til mere end 700 både.Ingen anden lystbådehavn i Danmark er blevet etableret på en sådan måde, hvor medlemmerne selv har bygget havnen uden hjælp fra offentlig side og alligevel har betalt det offentlige nu mere end 40 millioner for at leje et lavtvandsområde som førhen lå ubrugeligt hen. Margretheholm havn er et historisk bygningsværk som ikke bare er nogle gamle mursten, men som i sin tid er blevet opført af mere end 1000 mennesker fra alle vores samfunds sociale lag.Sejlklubben i Margretheholm havn er i dag et åndehul på Refshaleøen og besøgssted for også Christianshavns mange nye beboere.Arrangementer som fx "Vild med vand"-dagen havde utroligt mange besøgene, hvilket vidner om, hvor vigtig denne havn er blevet for vores lokalområde.

Foto: Bo

Uforståelig besked fra kommunens Billedkunstudvalg

Læserbrev om skulptur på Børnehusbroen:

En gruppe borgere på Christianshavn har slået deres kræfter sammen for at få rejst en statue til minde om bydelens periode som industriby – domineret af store arbejdspladser som Orlogsværftet og B&W. Man har kontaktet en (aner)kendt kunstner – Jens Galschiøt – der har lavet et udkast til skulpturen af en tung og træt – men stærk B&W-arbejder, der skal stå på Børnehusbroen over Christianshavns Kanal og kigge hen, hvor B&Ws kantineskib ”Frikadellen” en gang lå. Se billedet.
Man rådspurgte kommunens Billedkunstudvalg og fik et ikke-svar. Derfor mødte repræsentanter for initiativgruppen, der også er medlemmer af Christianshavns Lokaludvalg, op i Billedkunstudvalgets møde den 12. juni for at få en mundtlig forklaring. Det var ikke nemt – men det fremgik, at Billedkunstudvalget ikke bryder sig om Galschiøt, synes at figurativ kunst er noget hø, placeringen er alt for fremtrædende og sigtet med kunstværket alt for enkelt.
Blev vi klogere? Tja, på hvad Billedkunstudvalget mener. Hænger det sammen? Næh! Sym- og antipatier forbliver et personligt problem – men bør ikke præge offentlige afgørelser. 
Det med det figurative? Nogle ting forklares bedst med figurativ kunst – i de nyere generationer repræsenteret herhjemme af Galschiøt – men så sandelig også af Lemmerz, Trampedach, Kluge m.fl. I det store udland kan prominente navne som Dali og Hockney nævnes. Listen er næsten uendelig. 
Den fremtrædende placering retfærdiggøres af, at det faktisk er en vigtig del af Christianshavns nyere historie og det netop er dette sted, der er mest egnet, henset til den historiske virkelighed. 
For så vidt angår det alt for enkle budskab, må det siges, at kendsgerningerne bagved også er ret enkle og letforståelige. En træt arbejder står og nyder sin frokostpause med at kigge ud over noget kønt. Lad os ikke over-intellektualisere det, så man skal have en magistergrad for at forstå meningen.
Så – kort og godt – vi synes Billedkunstudvalget vrøvler ud fra nogle forudsætninger, der måske en gang var nye og friske – men efterhånden trænger til at blive udfordret.
Kære Billedkunstudvalg – eller evt. Borgerrepræsentationen – gør det om – og lad os få den skulptur, der knytter an til vores nyeste historie.

Poul T. Cohrt, formand Christianshavns Lokaludvalg

Billedkunstudvalgets beslutning

"Billedkunstudvalget udtrykte stor sympati med projektidéen, men fandt den konkrete udformning for éntydig i sit udtryk og opfordrede derfor foreningen til at gentænke form og placering, f.eks. ved at søge inspiration hos Statens Kunstfond."

Brotårnet på Knippelsbro blev til kulturtårn

Efter 80 år som kaffestue for bropasserne, fik det ene af de to ikoniske brotårne på Knippelsbro en ny funktion. Foreningen Kulturtårnet har i seks år arbejdet på at få adgang til brotårnet.

Tirsdag den 20. juni åbnedes tårnet for offentligheden.

Tirsdag 20. Juni kl. 1618 klippede  Simon Strange den røde snor og erklærede Kulturtårnet åbent. Den ventende skare strømmede ind og op og indtog i munter stemning det gamle brotårn. 
Foto: owu

Christianshavns Asyl fyldte 180 år

Privatfoto

Pressemeddelelse:
Der var fest, sang og musik, da en af Københavns ældste børneinstitutioner fyldte rundt den 1. juni.
Når man fylder 180 år, skal det fejres. Det var børnene i Christianshavns Asyl helt med på, da de torsdag den 1. juni fejrede rund fødselsdag for den integrerede institution i Amagergade. Det gule christianshavnerhus blev bygget i 1837, og har lige siden sin opførsel fungeret som børneinstitution. Det gør den til en af Københavns ældste institutioner, hvor mange små børnefødder gennem tiden har løbet rundt og leget i husets lyse lokaler.
Der var derfor høj stemning på asylets lille legeplads, og til at fejre dagen havde børnene forberedt en klovne-optræden for forældrene og øvet sig på ’I østen stiger solen op’. Sangvalget var langt fra tilfældigt, da B.S. Ingemanns gamle morgensalme netop var skrevet til asylbørnene tilbage i 1837. 
Forældrene forærede institutionen et nyt dannebrogsflag til flagstangen, så der igen kan fejres mærkedage med manér. Det gamle flag gik til under en brand i institutionens køkken i 2015. 
Asyl, betyder tilflugtssted, og i Danmark blev de første asyler oprettet i 1828, som tilflugtssted for fattige børn. Asylerne påtog sig “at beskytte fattige børn mod gadens og undertiden hjemmets dårlige indflydelse”. I 1935 blev Det københavnske og Nørrebros Asylselskab grundlagt og består i dag af ni selvejende institutioner i Københavns Kommune, herunder Christianshavns Asyl. Selvom samfundet ser anderledes ud i dag, er huset stadig børnenes eget trygge tilflugtssted.
Fødselsdagen blev afsluttet med en lille strygerkoncert fra et par af forældrene, som tryllebandt de trætte børn, mens solen bevægede sig ned bag træerne på Christianshavns Vold.

Hjemløse aktionerede på Torvet

Tekst og foto: Bo

Under parolen "Giv os en grund" overnattede en gruppe hjemløse i en uges tid i slutningen af maj og begyndelsen af juni på Christianshavns Torv. Aktionenen var velorganiseret, og sjældent har der været så meget ro på Torvet bortset fra en enkelt episode, hvor de aktionerende blev overfaldet, og politi og ambulance blev tilkaldt. I den periode, hvor de hjemløse opholdt sig på Torvet, var der ligelede været meget lidt at gøre for Københavns Kommunes oprydningshold, Torvet var simpelt hen fri for affald.

De aktionerende hjemløse fortalte:
Vi er hjemløse og skæve eksistenser
Vi er mennsker, vi er udsatte, en del af samfundet og mange flere
Giv os bare en god tom grund, vi kan bo på, så vi kan have ro, tryghed og mulighed for basale behov og menneskerettigheder
Giv os en grund, så vi ikke skal sove her på gaden
Giv os bare en god grund  til, at regeringen ikke skal tage det alvorligt og gøre noget ved problemet, vi er ikke problemet, vi er et symptom på probleme.

 

Hver morgen dukkede Gadejuristen op og serverede varm morgenkaffe og friskbagt brød for de hjemløse. Gid, at landets statsminister Lars Løkke Rasmussen med et samlet Folketing vil leve op til de hjemløses parole: "Giv os bare en god grund  til, at regeringen ikke skal tage det alvorligt og gøre noget...". Gid, at Københavns overborgmester Frank Jensen med en samlet Borgerrepræsentation vil leve op til de hjemløses parole "Giv os en grund, så vi ikke skal sove her på gaden".

 

Ikoniske træer

Tekst og foto: Bo

Marlene, Sabine og Peter fra Miljøpunkt Indre By – Christianshavn tog onsdag den 17. maj christianshavnere med på en tur rundt i Christianshavns gader for at udpege ikoniske træer, som har en særlig betydning for kvarteret.

I forbindelse med Københavns Kommunes nye træpolitik indsamles der forslag til særligt værdifulde og ikoniske træer, træer som vi skal passe ekstra godt på. Grunden til indsamlingen af forslag til ikoniske træer er, at Københavns Kommune har mulighed for at beskytte ikoniske træer, på de kommunale arealer, så de ikke fældes uden politisk godkendelse i det fagudvalg, der har ansvaret for træet.

Eva Ekbrant fra Teknik- og Miljøforvaltningens træafdeling var med for at vurdere, om de udpegede forslag til ikonisering overholdt krterierne.

For at udpeges som ikonisk træ skal det opfylde mindst 4 af 7 kriterier: Træet skal være fuldt udvokset. - Der skal være et særligt lokalt tilhørsforhold til træet. - Træet skal have en særlig arkitektonisk/rumlig værdi. - Træet skal have en særlig biologisk værdi. - Træet har en særlig aktiv betydning for det lokale mikroklima. - Træet giver særlige sanselige oplevelser. - Træet har en særlig historisk betydning.

 

 

 

 

Om dette figentræ i Overgaden Neden Vandet 49 opnår ikonisk status - måske.

Christianshavns Bogfestival i successamarbejde med vækstlagets litteratur-aktør

Tekst: Asbjørn
Foto: Bo

Besøgende i alle aldre strømmede til Christianshavns Bogfestival, der under temaet ’København Under Grunden’ bød på oplæsninger fra prisvindende og debuterende forfattere, musik fra First Flush og ca. 35 forlag og udstillere d. 22. april i Hal C. Christianshavns Bibliotek, der står bag bogfestivalen, samarbejdede i år med det alternative pop-up bogmarked Boghandel, Skifter.
Det var en lind strøm af garvede bogfestivalgæster og nye førstegangs-besøgende, der kom en tur forbi Hal C på Holmen i lørdags. Fra start til slut var der fuldt hus til forfatterarrangementerne, hvor bl.a. Merete Pryds Helle og astrofysiker Anja C. Andersen tryllebandt publikum med spændende foredrag om livet på Langeland og rummets uendelighed.

Hal C’s store idrætshal var indtaget af det alternative bogmarked-koncept Boghandel, Skifter, der havde samlet 35 udstillende forlag, der oplevede et forrygende besøg og salg til festivalen. Besøgende kunne hapse et fold-ud digt, få musik på kassettebånd, købe litteratur i alverdens formater og få sig en god bogsnak med redaktørerne bag forlagene. Her kom Københavns litterære vækstlag op til overfladen – og der blev skabt mange kontakter deltagerne imellem. Hallens redskabsskur var i dagens anledning lavet om til en lille intim scene, der gav debuterende forfattere fra ind- og udland mulighed for at præsentere deres nyeste udgivelser. Kælderlæsninger stod for aftenens litterære oplevelser og festivalen afsluttedes med et musikalsk indslag fra gruppen First Flush.

Hal C som et alternativt bogforum blev virkelighed.

Sange fra Brandsø

Tekst: owu - foto: Bo

Sangene om havn, skibe, vemod og udlængsel blev godt givet for en lille snes regnpiskede gæster på kanalens modsatte side. Vi fik en god gennemgang af færgens historie bl.a. som kreatur- og bilfærge, og især om dens tilværelse som husbåd, dens flytninger og ombygninger foretaget mod god tekniske argumengter og velmente råd. 

Forestillingen begyndte 21/4 kl. 2100 med ”Jeg går mig en tur langs med havnen (mest kendt i Osvald Helmuths fortolkning) og sluttede kl. 2130 med tonerne af  ”Skibet skal sejle i nat”. Det gjorde færgen ikke. Dens motor er for længst solgt.
Forestillingen blev støttet af Kulturhavn365

Sangene om havn, skibe, vemod og udlængsel blev godt givet for en lille snes regnpiskede gæster på kanalens modsatte side. Vi fik en god gennemgang af færgens historie bl.a. som kreatur- og bilfærge, og især om dens tilværelse som husbåd, dens flytninger og ombygninger foretaget mod god tekniske argumengter og velmente råd. 

Forestillingen begyndte 21/4 kl. 2100 med ”Jeg går mig en tur langs med havnen (mest kendt i Osvald Helmuths fortolkning) og sluttede kl. 2130 med tonerne af  ”Skibet skal sejle i nat”. Det gjorde færgen ikke. Dens motor er for længst solgt.
Forestillingen blev støttet af Kulturhavn365

Sol over Christianshavnermilen

Tekst og foto: Michael Christensen
Amager Atletik Club

Mandag den 3. april blev første løb af sæsonens 7 månedlige løb afviklet på Christianshavn.
De næsten 700 deltagere i mål var begunstiget af usædvanlig flot forårsvejr med ren sol, vindstille og 12-13 grader, så det var en smuk tur rundt på Christianshavn, rundt om operaen og hjem langs volden.

 

Der var mange der fik luftet de blege ben for første gang i år.
Hurtigste herre på den danske mil på 7,532 km var Jesper Andkjær Larsen der løb på 25,02 min - hurtigste kvinde var Louise Tietze fra arrangørklubben der løb på 30,34 min.
Værd at bemærke at der var ikke mindre end 71 deltagere der var +60 år i mål - det er frisk gået af det grå guld. I den anden ende var der også 20 børn der havde mod på distancen.

Hvornår er det en fornøjelse at samle affald

Marmorkirken i baggrunden, blå himmel og mystiske ting på bunden af voldgraven

Foto: Flemming Filur Olsen

Kilde: Miljøpunkt Indre By – Christianshavn & Miljøgruppen, CLU

Smilene var brede og stemningen i top, da ca. 90 frivillige fra Christianshavn, Amager og Indre By, mødtes lørdag i Christianshavns beboerhus, for at samle affald på Christianshavns volde. Store og små, tykke og tynde, brune og hvide, alle var samlet i for at gøre vores fælles grønne, historiske arealer, smukkere, ved at samle affald. Og ovenikøbet sortere det til genbrug, i tråd med Københavns genanvendelses-ambitioner.

Det summede af liv, da de frivillige efter et dejligt morgenbord med kaffe og te, fredagens brød sponseret af Lagkagehuset og en ny brødkniv fra KRÆMMERHUSET fik tildelt forskellige indsamlings-områder, særlige gule veste, ”snappere” til at fange affaldet med, handsker, og skraldesække, var der rift om tingene. Vi kunne melde ”alt udsolgt” for det meste, pga. det uventet store fremmøde. Bl.a. dukkede der 18 personer fra foreningen ”Muslimer for fred” op og bidrog endnu engang med oprydning i byen, ligesom de gør det til nytår ved Rådhuspladsen.

Foråret havde samtidig valgt at komme netop denne dag, så folk endte med at gå rundt i T-shirt, solbriller og brede smil, mens de samlede ”alt godt fra havnen” i deres skraldesække.

Isak i rullestolen viste stolt sin ”snapper” frem, mens han gjorde rent oppe på volden

En ung far (der nok mest var ude at samle affald for give sin lille dreng nogle gode vaner) sagde: ”Jeg gik en runde bagefter for at se om man overhovedet kunne se forskel. Det kunne man sgu! Det var blevet rigtigt pænt derude”.
En engageret borger der har boet på Christianshavn det meste af livet;

”Det var sådan en dejlig dag i fællesskabets ånd. Overskudsmennesker, der laver overskuds-aktiviteter, man får champagnebobler af glæde indeni.”  
Ca. 100 skraldesække hvoraf vi fik udsorteret 20 sække til genbrug, som blev afleveret på den lokale genbrugsplads ved Christiania.
Så nu kender du svaret på spørgsmålet: ”Hvornår er det en fornøjelse at samle affald”

Restaurant 56' får selskab af Noma yderst på Refshalevej

Tekst og foto: owu

Det nye boligkvarter Margretheholm får større udvalg af restauranter, når Noma har bygget og indrettet sine nye lokaler nær Krudtløbet. 56' har tidligere haft lokaler i et af de gamle krudthuse længere inde ad på Refshalevej, men flyttede helt ud til Krudtløbet for flere år siden, og nu får man Noma i nærheden.
Placeringerne er så langt ude, at de ikke i så høj grad som 56's gamle placering bliver påvirket af den vilde bilkørsel på Refshalevej, som er søgt dæmpet med fartdæmpende foranstaltninger på tværs af den vejbane, der er under gradvis asfaltisering af vist nok inofficiel karakter. Jeg brugte tidligere Refshalevej som returvej til Christianshavn fra ture til Refshaleøen men holdt op med det efter et par gange at være ramt af sidespejle på udadkørende biler, hvis førere tog højretrafik reglen meget bogstaveligt og ikke veg for fodgængere i vejens venstre side.
Det var og er ellers en smuk strækning med havnevand og Holmen tæt på. Tidligere var der 
også tætte sivområder langs vejen.

De gav plads til et rigt fugleliv. Nu er stranden mod Holmen næsten helt ryddet for sivene, som har givet plads for en langstrakt vildtvoksende lystbådehavn langs hele vejen ind til over for Spejdermuseet.
En del af fartøjerne er for længst sunket til havnens bund, medens andre ser synkefærdige ud. Mange af de øvrige glasfiberbåde synes at have en alder, hvor en skrotpræmie burde hjælpe dem over ophugningens økonomiske problem. Problemet er måske, at havnen ikke er nogen rigtig havn men blot en privatisering af søterritoriet foretaget spontant og uden erstatning til det offentlige, hvis forskellige myndigheder ikke kan bestemme sig for, hvis ansvar dette civilt – militære farvand er.
Men den officielle økonomi strækker sine tentakler også ud ad Refshalevej med nyindførte parkeringsrestriktioner. Som det måske kan blive vanskeligt til farligt at håndhæve naboskaberne taget i betragtning.

Lille Ny Langebro fik første spadestik gjort

Tekst og foto: Owu

Onsdag 5. april havde BLOX, Realdania By og Byg inviteret offentligheden til at overvære det første spadestik til den nyeste bro over Københavns Havn. Vejret var gråligt og køligt, men ret mange mennesker var mødt op og kunne lune sig med en lækker skefuld mums og et krus kaffe eller te inden de tre honoratiores besteg podiet og talte til folket som bag borgmestrene kunne se fundamenterne, som allerede stod på plads i havnen.
Først bød Realdania By & Bygs direktør Peder Cederfeld velkommen og videregav ordet til teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, som holdt en borgmestertale bl.a. om vandet, der bandt sammen og ikke adskilte. Han nævnte de senest byggede broer, der har langt flere brugere end forudberegnet. Kyssebroen har ca. 17.000 passerende cyklister om dagen og Bryggebroen 24.000. Langebros cykeltrafik er mellem de senere tællinger vokset fra 26.000 til over 40.000 dagligt, så en aflastning i form af denne nye cykel- og gangbro er ønskelig. Den er et led i kommunens bestræbelser for at gøre det trygt og rart at cykle og at skabe trafikløsninger med merværdi.
Jan de Jong, direktør for hollandske Mobilis Danmark, hvis Design & Construction Team vandt konkurrencen om at bygge broen. Han var den næste taler

Han berømmede det naturlige flyd af fodgængere og cyklister, som styrker Københavns bæredygtige vækst, hvori denne bro integrerer to historiske københavnske bydele.
Til slut talte direktør i Realdania Jesper Nygård. Han mindede om, at denne nye bro ligger, hvor vor første Langebro blev bygget i slutningen af 1600 årene. Han sagde alt godt om BLOX byggeriet, der forbinder byen med havnefronterne med centrum i byrummet, der vil udfolde sig omkring det nye store byggeri som danner afslutningen på Vester Voldgade.
Peter Cederfeld præsenterede navneprocessen for broen. Alle kan deltage ved mellem 5. april og 1. maj at indsende navneforslag til bronavn@blox.dk . Forslagene skal holde sig indenfor tre temaer: Georgrafisk placering i byen, udseende og udformning, referencer til placering i området.
Under talerne havde en spade stået ledig ved siden af podiet. Da disse var slut, kom den i brug. Det havde den prøvet før. Spaden var også brugt ved første spadestik til BLOX hinsides havnen, og så ud til at have mange spadestik i sig endnu. Alle tre honorationes holdt i spaden, da det formelle spadestik blev taget i et spadestikfelt, hvor brosten var fjernet og gruset professionelt klargjort til ceremonien.
Så brød solen frem, og man gik til en let anretning med vin og strengeleg ombord på restaurantskibet VIVA.