I mere end 50 år har fotograf Susanne Mertz fotograferet Christianshavn, mennesker og huse. De seneste år har en del af disse billeder været vist i Christianshavneren og avisen modtager fortsat Susanne Mertz's billeder med hendes små fortællinger.

Birte la Cour, havde en marskandiser butik, den lå på hjørnet af Wildersgade og Sankt Annægade, der hvor Cafe Luna ligger nu.

Det var en skøn rodebutik, hvor jeg bla. købte en gam­mel damepels, i 1968-69. Jeg vendte vrangen ud på den, hev poplinforet af, så man kunne se syningerne af alle de små pelsstykke. Den blev mægtig flot og havde kostet mig 60 kr.

En fancy dame, som jeg kendte, så den og lånte den med ind til Birger Chris­tensen Pels forretning på Strøget. Der fik hun dem til at lave en dyr og flot kopi af min “Hippiepels“. Det har jeg moret mig over lige siden.

Her på billedet sidder Anna Ida, Lisbeth, Dorthe, en mand, og Birte. På en skøn solskinsdag og hænger ud, dengang verden ikke var fuld af stress.

1976

Fotografiet af tønderne, har jeg taget i 1963.
Dengang var jeg lige kommet i besiddelse af et Rolleiflex kamera, som tog kvadratiske billeder.
Jeg gik en tur ud på Chris­tianshavn og fandt mange pittoreske motiver.
Tønderne lå i en baggård i Strandgade nr. 38. Jeg tænkte at de nok var til vin. Der ligger sne på brostenene, så det har været en kold dag.
Dengang var Christianshavn en anden verden med mange skønne kik ind i baggårde, der endnu ikke var aflåst.
Strandgade var en fin gade for de rige købmænd, i gamle dage blev varerne sejlet hertil.

Christiania, sommeren 1976…
Det var en meget varm sommer, jeg var flyttet på Christiania, boede i en skurvogn på pladsen foran Den Grå Hal.
Vi var frigjorte og no­gle gik helt nøgne rundt, og nogle gik med bar overkrop, det var ikke for at provokere, det var noget man gjorde fordi, det kunne man, den sommer.
Vi var frie og favnede verden i fuld tro og optimisme, som Jette sagde, da jeg viste hen­de billedet.
Det er Jette og hen­des kæreste Kim, de vandrer ud i eventyret, som livet var dengang, og forhåbentlig stadig er for nogle.
Senere kørte vi op til Rebild Bakker og la­vede en masse ballade.