De fleste folk ved i dag at asbest er meget farligt, fordi de mikroskopiske asbestfibre kan indåndes og forårsage alvorlige sygdomme som asbestose, lungekræft og lungehindekræft, ofte med en latenstid på 30-60 år.

Det farlige sker først, når der sker brud på et asbesthegn, og det har der været adskillige gange siden kommunen satte hegnet op i 1984. Københavns Kommunen overdrog derefter ansvaret for området til Gårdlavet i Strygejernet. 

Men det fritager i midlertidig ikke kommunen for ansvar , da den er ejer af matriklerne:427;429;430;431 og 432.

Allerede i d.7.1.2018 rettede Irena Mejnø, som dengang sad i Gårdlavets bestyrelse, en henvendelse til Københavns Kommune om sagen, men fik aldrig  noget svar?(www.kk.dk/digitalpost.)

Efter at have forsøgt alle demokratiske muligheder, vælger jeg så nu, at få problemet bragt i Christianshavneren.

Jeg har siden 4.1.17 rejst kravet om, at få det yderst farlige asbesthegn fjernet af både Strygejernets Gårdlav og i Kbh’s kommune ved Teknik- og Miljøudvalget, men uden resultat.

Det sidste, jeg har hørt fra Teknik-og Miljøforvaltningen, er fra den 11.2.25, hvor Jakob Hjuler Tamsmark svarer mig således:

“Tak for din henvendelse vedrørende hegnet i Prinsessegade.

Jeg forstår din bekymring og er glad for, du minder os om problematikken. Vi har ikke glemt det og er stadigvæk ved at undersøge, hvilke muligheder forvaltningen har. Da hegnet som tidligere nævnt ikke er kommunens ansvar, kræver det en grundig afklaring bl.a. af de juridiske forhold, førend der ligger en udredning. Vi har fokus på sagen og vender tilbage så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen.Jakob Hjuler Tamsmark Områdechef”

Men ved en henvendelse til Arbejdstilsynet den 13.maj 2025, svarer tilsynet:”Hvis hegnet er beskadiget og der ligger stykker af hegnet på jorden, så vil det være kommunen, der er myndighed på området, da det vil være at betragte som affald og spredning til miljøet.”

Jeg har rykket Jakob Hjuler Tamsmark for et svar indtil flere gange siden, men ingen respons!

Hvorfor sker der ikke noget?

Hvad mener bydelens borgere om at færdes med deres børn tæt på et 

over 40 år gammelt asbesthegn, hvor der sker brud af og til?

 

Birte U.Pedersen

Andelshaver i Strygejernet.