Tidslinje for Jorddepotet "Lynetteholm" af Per Henriksen
Det kan være vanskeligt at overskue den kaotiske politiske proces, der har ført frem til at regeringen har fået vedtaget en hastelov den 4. juni 2021, alene om etablering af et gigantisk jorddepot uden i Øresund. Uden af vide om der er overskudsjord nok og i givet fald hvornår og uden at vide om loven er ulovlig, fordi der sker en klar omgåelse af en række EU-direktiver og fordi den svenske regering heller ikke mener at miljøkonsekvenserne er ordentlig undersøgt.
2017: By & Havn ansætter COWI til at udarbejde et projekt for Lynetteholmen. By & Havn havde ikke noget mandat til at påbegynde planlægningen af Danmarkshistoriens - på det tidspunkt - største anlægsprojekt. Lynetteholmen startede altså med en lovovertrædelse, den første af mange !
2017: 21. november, Kommunalvalg i København
2018: maj, Løkke-regeringen begynder at udarbejde et hovedstadsudspil
2018: 7. september, Budgetaftale i København om at bebygge Amager Fælled
2018: 5. oktober, Løkke-regeringen og Frank Jensen fremlægge en principaftale om Lynetteholmen sammen med byggeplanerne for Amager Fælled og affredningen af Lærkesletten.
2018: 25. oktober, V, LA , K, S, DF, RV og SF tilsluttede sig principaftalen om Lynetteholmen og byggeriet på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen.
2018: 22. november Borgerrepræsentationen godkender Frank Jensens principaftale med Løkke-regeringen. Borgerrepræsentation have ikke givet Frank Jensen mandat til at forhandle en aftale om det største infrastrukturprojekt i Københavns historie - på plads (!)
2019: 7. januar, Løkke-regeringen og Hvidovre kommune lancerer Holmene. Hvor renseanlægget Lynetten muligvis skal udflyttes til. Men det er ejerne af renseanlægget på Refshaleøen ikke enige om - og alle 15 hovedstadskommuner har vetoret.
2019: 24. januar, Løkke-regeringen fremlægge deres hovedstadsudspil. Lynetteholmen og Holmene i Hvidovre er centrale dele af dette udspil. Der var allerede den 25. oktober 2018 indgået en principaftale om Lynetteholmen.
2019: 12. marts, Løkke-regeringen fremlægger infrastrukturaftale frem til 2030 på 110 mia. kr. alene sammen med Dansk Folkeparti. Med principaftalen om Lynetteholmen af 5. oktober 2018, finansierer København selv sin infrastruktur (havnetunnel m.m.) igennem grundspekulation, hvorfor der friviges flere milliarder til veje i bl.a. Jylland, herunder Dansk Folkepartis ønske om en omfartsvej omkring Mariager.
2019: 28. marts, Erhvervsminister Rasmus Jarlov underskriver landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, der har været i høring. Dette landsplandirektiv indeholder ikke en plan for Lynetteholmen.
2019: 5. juni, Folketingsvalg. Den nye regering skrotter Løkke-regeringens infrastrukturaftale. Der skulle dog gå 2 år før der fremlægges en ny aftale.
2019: 19. december, Folketinget vedtager lov om anlæg af en Nordhavnstunnel (L 57). Loven indeholder en bestemmelse om påbegyndelsen af Østlig Ringvej, under forudsætning af at Lynetteholm-projektet kan finansiere havnetunnelen og der træffes beslutning om Østlig Ringvej. Denne beslutning er foreløbig udskudt til 2024, altså efter næste folketingsvalg.
2020: 31. august, budgetaftale i København for 2021 om Lynetteholm. Det er en ønskeliste over hvad København gerne så der blev vedtaget af infrastruktur i Folketinget. Der er en meget stor manglende finansiering, som infrastrukturaftalen frem til 2035 af 28. juni 2021 ikke giver noget svar på. Der er derfor ikke truffet nogen aftaler om infrastruktur til Lynetteholmen.
2021: 2. maj, Trafikstyrelsen afslutter høringen om Lynetteholmens miljøkonsekvensrapport (VVM)
2021: 28. april, Transportministeren fremsætter forslag til lov om anlæg af Lynetteholm (L 220)
2021: 4. juni, Folketinget vedtager lov om anlæg af Lynetteholm
2021: 28. juni, Regeringen indgår en bred aftale om Infrastrukturplan 2035 til 160 mia. kr.. By & Havn får i aftalen mulighed for at optage lån for 12,7 mia. kr. til infrastruktur til Lynetteholmen. Finansieringen skal ske ved salg af byggegrunde på Lynetteholmen. Men der fremlægges først en masterplan for byudviklingen i 2025, så ingen ved hvordan de 12,7 mia. kr. skal finansieres. Der er derfor ikke truffet beslutning om hverken infrastruktur eller byudviklingen, selvom alle snakker om billige boliger (!)
2021: 28. juni, Regeringen annoncerer projekteringslov for Holmene i første halvår 2022
2021: 8. september, Transportministeren fremsætter en bekendtgørelse der vil afskære borgerne fra at kunne klage til klagenævnene over ulovligheder (!)
2021: 16. november, Kommunalvalg i København
2021: 17. november, By & Havn planlægge at skrive kontrakt på den først af mange hovedentrepriser.
2021: Efterår, borgerinddragelse og strategisk miljøvurdering sættes i gang. Det er den helt bagvendte fremgangsmåde - den strategiske miljøvurdering af hele projektet burde have været gennemført før miljøvurdelingen af jorddepotet Lynetteholm og vedtagelse af anlægsloven.
2022-2024: Renseanlægget Lynettens ejere (BIOFOS) skal træffe beslutning om anlægget skal flyttes væk fra Refshaleøen. Det er alene op til BIOFOS om Danmarks største renseanlæg skal blive liggende på Refshaleøen.
2022-2024: Miljøkonsekvensvurdering (VVM) af henholdsvis metro og Østlig Ringvej samt analyse af cykelinfrastruktur.
2023?: Der skal senest afholdes folketingsvalg den 5. juni 2023. Men det sker ofte før, måske allerede i slutningen af 2022?
2022: Selskabslov for Lynetteholm I/S
2024: Beslutning om etablering af metro- og vejinfrastruktur og fremsættelse af anlægslove
2025-2045: Projektering, udbud og anlæg af infrastruktur
2025: Masterplan for byudviklingen. By & Havn har intet sagligt belæg for påstanden om at denne plan kommer til at indeholde mange billige boliger. Alt taler for det modsatte.
Lynetteholm-projektet var oprindeligt tænkt som et genvalgsprojekt for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Men det lever nu sit eget liv, fordi der er flertal i Folketinget for at vedtage projektet efter salami-metoden, vel og mærke uden at vide hvor stor den 'pølse' man skær af er - og om det ender med at blive et af de mest mislykkede projekter i nyere Danmarkshistorie. En ting er sikkert, det er et højrisiko projekt - og det meste er slet ikke besluttet endnu. Det gælder ikke mindst finansieringen, som mest ligner et stort sort hul, af ubetalelig gæld, med de fremtidige københavnere som uvidende kautionister.